Hvis du interesserer dig for mode, har du med sikkerhed stødt på navnet Sofie Schnoor før. Sofie Schnoor er en dansk designer og hun er selv barn af designforældre. Det er dog de færreste der ved, at hun i første omgang kun designede sko og derefter i 2007 lancerede Petit by Sofie Schnoor, der i dag er et af de største modebrands til børn herhjemme. Først derefter kom hendes kollektion til kvinder, også opkaldt efter hende selv, til verden.

Med andre ord var Sofie Schnoor en af foregangsmændene til smart tøj til de yngste. Hun producerer både tøj til piger og drenge. Farvepaletten er sart og materialerne er nøje udvalgte til de mindste. Derfor er Petit by Sofie Schnoor et godt valg for dig, der er bevidst om, hvad du iklæder dine børn af både moderigtige samt kvalitetsbevidste årsager.

Petit by Sofie Schnoor

Familiens mindste medlemmer vokser hurtigt. Det kan derfor være svært altid at følge med og tøjet i klædeskabet kræver ofte en udskiftning. Selvom Petit by Sofie Schnoor egentligt er designertøj til børn, er priserne overkommelige for de fleste.

Mærket er både leveringsdygtige i tøj til de helt små, fra baby til tumling, og til de større børn der bruger størrelse 112-164.

For nogle forældre går der nærmest en sport i at iklæde børnene moderigtigt og lækkert tøj. Med Petit by Sofie Schnoor kan dit barn komme til at ligne den lille superstjerne, han eller hun er. Hos mærket finder du blandt andet de populære sæt, der næsten er et must-have i ethvert barns klædeskab, hvor bukser og top matcher. Sættene kommer til både drenge og piger, ligesom der også er bred variation i mønstrene.

Noget andet, Petit by Sofie Schnoor er kendt for, er hendes sko og støvler til de mindste. Måske er hun mest kendt for sine kulørte gummistøvler i alverdens mønstre, og det er måske slet ikke så underligt, når nu designeren kickstartede sin karriere i skoverdenen. Også sandalerne fra mærket er populære og fremstillet i gode materialer som skind, ruskind og læder, der sikrer mange gode gåture. Skoene kan også holde til at blive brugt og leget i, hvilket jo er essentielt, når man køber tøj til de mindste.

Moderigtigt tilbehør

Petit by Sofie Schnoor er meget andet end kulørte kjoler, struttende nederdele og smarte trøjer. Det danske modebrand producerer også et bredt sortiment af accessoires, som de små, modsat tøjet, ikke vokser sig ud af.

Kollektionen af tilbehør tæller blandt andet et utal af forskellige hårbånd, smarte tasker til hverdag og fest, bælter og sko, der er med til at pifte ethvert outfit op. Det er også gennem tilbehør, at du kan lade dit barn udvikle sin unikke stil og prøve forskellige ting af.

Tilbehøret er tydeligt inspireret af tendenser, der også går igen i Sofie Schnoors kollektioner til voksne kvinder. Flæser, sarte farver, pels, glimmer og pailletter, der bidrager med et feminint og fint udtryk til pigerne. For drengene finder du hos Petit by Sofie Schnoor dyreprint, mønstre, eksperimenterende teksturer og print.