En tilstandsrapport er en sikring mod uventede økonomiske udgifter i forbindelse med køb eller slag af bolig. De udformes ofte sammen med en elinstallationsrapport, der samlet falder under kategorien huseftersynsordningen.
De laves af henholdsvis en bygningssagkyndig og en autoriseret elinstallatør, som ved hjælp af diverse karakterer vurderer boligens stand og mangler. Disse rapporter kan være vigtige dokumenter i forbindelse med salg og køb af ejendom, og selv om de ikke er lovpligtige, er de nødvendige, hvis man ønsker at tegne en ejerskifteforsikring. Ydermere kan det ofte have en positiv effekt på et salg, hvis den potentielle køber har adgang til autoriserede rapporter omkring ejendommen.
Hvad er en tilstandsrapport?
Skal man til at sælge en bolig, er det de fleste, som vælger at få lavet en tilstandsrapport. Dette gøres med et besøg af en bygningssagkyndig, hvor husets stand bliver vurderet.
I rapporten noterer den bygningssagkyndige boligens synlige fejl og mangler. Der gives karakterer baseret på, hvor alvorlige eller ubetydelige skaderne skønnes at være.
KO, er ensbetydende med kosmetiske skader. K1, skal læses som mindre alvorlig skade. K2, er en alvorlig skade, mens K3, står for en kritisk skade. Er der i rapporten noteret et UN, betyder dette, at sagen skal undersøges nærmere, og et IB er ingen bemærkningerne fra den bygningssagkyndiges side.
Ved en tilstandsrapport skal man være særligt opmærksom på karakteren UN, da denne kan betyde betydelige omkostninger for enten køber eller sælger i det længere løb. Det er derfor en god ide at få undersøgt den pågældende skade yderligere. Foruden en vurdering af husets stand, gives der ligeledes et bud på tagets forventede levetid. Står du som køber, kan en sådan oplysning være god at have i mente, når der skal erhverves ny ejendom. I forlæggelsen af en tilstandsrapport udarbejdes der ligeledes en elinstallationsrapport. Her gives der en autoriseret vurdering af boligens elektriske installationer.
OBS punkter på en tilstandsrapport
Når der udformes en tilstandsrapport, kan man bagerst finde et tillæg med hustypebeskrivelser.
Der findes i alt 31 forskellige hustyper. Hver hustype beskriver og understreger særlige kendtegn ved den pågældende ejendom. Disse kendetegn omtales som OBS punkter, og giver dig en liste over det, som du skal være særligt opmærksom på, når det gælder vedligeholdelse af en bestemt ejendom.
Der kan være forskel på hvad, hvordan og hvornår, et hus skal holdes i god stand alt efter byggeår eller hustype, og det er derfor en god ide at læse dette tillæg, inden der købes eller sælges en ejendom. En tiltstandsrapport og en elinstallationsrapport er begge med til at give dig, om du er køber eller sælger, en professionel vurdering af din bolig. Det kan være et uundværligt værktøj i forbindelse med salg, og står du og vil tegne en ejerskifteforsikring er det nødvendigt med disse rapporter.
Ved en hushandel hæfter sælger for skjulte fejl og mangler i op til 10 år efter et salg. Uden en ejerskifteforsikring kan dette blive en dyr omgang, og det rådes derfor, at man dækker sig selv med en sådan forsikring. Der er ikke noget krav om, at der skal forefindes en tilstandsrapport, men det kan hurtigt blive et vigtigt dokument i forbindelse med køb og salg.
En køber ønsker som regel at få en autoriseret vurdering af husets stand. Er der problemer med konstruktionen? Er der elektriske installationer, som snartligt skal skiftes ud? Er der fejl og mangler, som skal have ekstra opmærksomhed? Dette er alle spørgsmål, som en tilstandsrapport og en elinstallationensrapport kan give dig, og det er derfor en god ide at læse den grundigt igennem inden et køb eller et salg.
