Enhver spilentusiast eller hardcore-gamer kender uden tvivl til Sims serien.

Alle elskede det første spil da det udkom i 2000, udviklet af Maxis og udgivet af Eletronic Arts som et nyt take på simulationsspil-genren.

Det unikke spil med fokus på Simmerne (små menneskelignende figurer i en simuleret verden) skabte nye tårnhøje forventninger til efterfølgerne, der nærmest mirakuløst formåede at blive opfyldt i de senere sæsoner Sims 2 + 3, der formåede at bygge videre på det originale spils ideer, med utallige kreative udvidelsespakker og DLC´er indenfor en bred vifte af genrer.

Sims blev en af de bedst sælgende spil-serier nogensinde, så Sims 4 havde uden tvivl nogle store sko at fylde ud, da det udkom i 2014.

Sims 4 – smartere, bedre, mere berømt!

”Smartere Sims, underligere historier” er sloganet til dette spil, og Sims 4 lever bestemt op til forventningerne, med masser af nye muligheder og oplevelser, der gør dig og dine sims i stand til alt, lige fra at adopterer herreløse hunde til at kaste magiske besværgelser.
Sims 4 er i sandhed en mulighed for at leve dig ind i et univers, hvor alt er muligt og kun fantasien sætter grænser. Dine Simmer lever i en verden der ligner vores egen, og som en usynlig tilskuer med almægtige kræfter, er det dit job at guide dine Simmere igennem livet. Spillene har derved et yderst simpelt set-up, men indeholder timevis af underholdning.

En ny og spændende tilføjelse til Sims 4 er spillets levende og åbne forums, hvor det er muligt at downloade eller uploade sims, huse og genstande til nettet.

Har en af dine venner bygget en perfekt kopi af Taylor Swifts 1020 kvadratmeter store palæ? Så kan du downloade det og leve som en ægte berømthed!

Det kan dog ikke understreges nok, hvor sjovt det er selv at bygge huse i Sims 4 – aldrig før har det været så simpelt og spændende at kunne skabe sit perfekte drømmehus, og er du typen med store drømme (og større boligdrømme) gør ”Sims 4: Berømt” det muligt at udleve stjernelivet med manér.

Hvilken slags berømthed er du?

Sims 4 Bliv Berømt tager 2 udvidelsespakker fra de forrige serier og smækker dem sammen til én stjernespækket udvidelse, der giver dig mulighed for at blive den næste superstjerne – bliv ven med alle de kendte Simmere, deltag i red-carpet events, kast dig ud i enorme Hollywood projekter og bliv hovedpersonen i sommerens nye biografhit, så du kan bygge dig et enormt palæ i Sim verdenens version af Hollywood – Del Sol Valley.

Udvidelsen indeholder nye kostumer, nye muligheder for at opnå berømmelse og en spændende ny mekanik kaldet ”omdømme” der ud fra dine handlinger påvirker hvor berømt du er og hvordan andre reagerer på din Simmer – er du en berømt prankster kendt for en række knap så samvittighedsfulde YouTube videoer, eller er du den godhjertede filmstjerne der inspirere sine fans.

Oplev livet som berømt kendis, opbyg rigdom og udvid dit palæ præcis som du vil have det i Sims 4: Berømt – Der findes næppe mange bedre måder at slappe af hjemme i sofaen, end ved at blive den næste store Sim-stjerne.